" There is nothing like a dream to create the future "
Victor Hugo
Referencer - Statements
 

"Min beslutning om at deltage i kurset var lang tid undervejs. Var det noget for en halvgammel ingeniør, som i det daglige fokuserer mest på tekniske løsninger, kvalitet og sikkerhed?

Ja det var det – og det var det, fordi jeg også er et menneske, er en del af en familie, vennekreds og kollegialt team, chef og arbejdsgiver.

Jeg vil fremhæve bare nogle af de redskaber, som jeg har fået styrket igennem kurset: Er blevet bedre til at overskue pressede situationer, bedre til at styre mine tanker, mere sikker på, at jeg vælger rigtigt, når jeg vælger til eller fra. Mener også, at jeg reagerer mere velovervejet og positivt i pressede situationer, fordi jeg har lært at give min dag nogle små åndehuller, hvor jeg renser de overflødige tanker bort, og giver plads til mere fokus på det virkelige. Det har været rigtigt spændende at blive introduceret for meditationen. Det har givet mig lyst til at lære mere herom. Igennem meditationen har jeg oplevet at få større indsigt i mine tankemønstre, mærket, at det giver positiv energi, og ikke mindst er jeg blevet mere glad.

Isabella er en fantastisk dygtig coach og inspirator. At hun også er et dejligt menneske understreger kun min oplevelse af, at det helt og holdent er hendes fortjeneste, at jeg har kunnet motivere mig selv til at være med, glædet mig til at møde op – hver gang, og så vidt, det har været muligt også at få "øvet" imellem sessionerne". Stig, 63 år og ingeniør.

"Når jeg forestiller mig mine tanker som et vandfald, er jeg nu i stand til at stå under det og betragte vandfaldet af tanker frem for altid at gå ind under dét og ind imellem risikere at blive revet med. Valget er mit! – Og det er meget berigende for mig at have lært/opdaget". Heidi, 28 år og sygeplejerske.

"Blandt de bedste ting, der er sket for mig. Meditation er guld værd i min hverdag". Lone, 41 år og lektor.

"Efter Mindfullnes-kurset har jeg lært en del om mig selv. Jeg har fået mere ro indeni. Jeg havde gavn af både åndedrætsøvelser og meditation. Jeg lærte, at jeg er ok. Et brugbart materiale, som kan tages frem igen og igen. En dejlig positiv lærer, som forstår at vende alt til det positive, en vejleder, som udstråler ro, en vejleder med stor kompetence". Trine, 55 år og sygeplejerske.

"Jeg har aldrig drømt om eller tænkt på at gå til meditation, men kom med ved en tiilfældighed, blev opfordret, og jeg tænkte: Ja, hvorfor ikke! Tænkte egentlig, at det nok ikke gik, eftersom jeg tænker meget logisk/matematisk og forretningsorienteret, mens meditation er lidt "lilla ble og 2 CV" – noget med at sige mange fremmede ord i en rundkreds, noget nærmest religiøst.

Hvor har jeg bare taget fejl!

Mindfulness er et videnskabeligt kursus, der bygger på moderne psykologi med en særdeles professionel underviser, (psykolog), som formår at gøre meditation til noget udramatisk, noget trygt, og frem for alt til en erkendelse af, at det er dig selv, det drejer sig om.

For at få det fulde udbytte må man være indstillet på at gøre det hver dag, i min. 15 min, gerne mere på sigt. Jeg gør det systematisk hver morgen à 15 min og efter lyst/behov senere på dagen. Ved at meditere lærer man at "slå" de negative tanker fra, fokusere på nuet og ikke lade sig styre af de indre - ofte negative tanker. Man starter dagen med god energi og godt humør, man er pludselig selv blevet herre over sin egen situation. Det er min opfattelse lige nu, at jeg vil bruge dette resten af livet, og at det vil gøre en forskel, give energi, humør osv. Jeg kan varmt anbefale andre, par, singler – også mænd, eller måske især mænd, til Mindfulness. Det er ikke for" langhåret", men lige til at gå til med den rigtige instruktør (og det er vigtigt) og med din egen positive indstilling". Ole, midt 50’erne og konsulent.

"Meditationen, jeg har lært på kurset, har givet mig en større indsigt i mig selv og mine tankemønstre. Herigennem har jeg opnået større glæde og mere energi i hverdagen, og jeg sover meget bedre om natten, hvilket tidligere har været et stort problem for mig. Jeg vil ikke bytte det, jeg har lært på kurset, for noget, og Isabella har hele vejen igennem været en fantastisk "lærer" med gode og inspirerende input". Lise, 28 år og indkøber.

"Jeg har fået det ud af kurset, at jeg bedre kan overskue en presset situation og forholder mig mere rolig i disse situationer. Jeg kan bedre rumme andres problemer uden at tage det ”ind” og vende det mod mig selv, men kan se situationen udefra som en tredje person og på den måde bevare overblikket og være i stand til at rådgive andre. Jeg har fået en større forståelse af mig selv og kan derfor også bedre forstå andre mennesker og mine omgivelser generelt. Jeg føler også, at mine omgivelser er begyndt at betro mig ting i større omfang end tidligere. Det, der virker bedst for mig, er siddende meditation. Enten åndedrætsøvelserne eller med musik. Jeg synes Isabella har overblik og en god indlevelsesevne i forhold til sine elever". Steffen, 43 år og faglærer

"Kurset gav mig gode redskaber til at ”styre” mine tanker, eller nærmere så tankerne ikke styrer mig. Jeg fandt ud af, at mine tanker ikke er mig. At de automatisk dukker op og ikke nødvendigvis er sande. At tanker påvirker mit humør, men ved at observere dem udefra som tanker alene påvirker de ikke mit humør (negativt) i samme grad som tidligere". Susanne, 31 år og indkøber.

"Isabella er mindfull i sin undervisning – dette oplever jeg som, at hun rummer det, der er – dvs. når vi synes, det er svært, og vi ikke kan finde ud af det, når vi hellere vil sidde end ligge, når vi ikke forstår det, der bliver sagt osv. Det gør det til en utrolig behagelig og spændende rejse at deltage på hendes kursus!

Hendes store indsigt i alle mulige former for meditation gør desuden, at hun kan svare på alle de spørgsmål, vi stiller – og kender hun ikke svaret, finder hun ud af det!

For mig handler mindfulness om at blive bedre til at mærke mig selv i en travl og til tider stresset verden. Det er en tidskrævende og svær proces, som jeg tror aldrig slutter. Det giver mig langsomt mere ro og indsigt og mod til at træffe de rigtige valg i mit liv. Min rejse er kun lige begyndt …, og jeg er forventningsfuld efter, hvad den rummer! Foreløbig kan jeg kun anbefale såvel rejsen som guiden". Iben, 42 år, underviser og coach.

"Vi har deltaget som par på Isabellas 8 ugers mindfulness-kursus og har haft stor glæde af det. Såvel som individ, men i høj grad også som par. Det at tale sammen om stoffet og oplevelserne. Det at stille vækkeuret 30 min tidligere om morgenen for at meditere. Sidst, men ikke mindst de oplevelser, som vi har sammen, når vi mediterer og det, at vi fokuserer på at være mindful sammen og over for hinanden. Kan klart anbefales!". Mads, 34 år og konsulent og Marianne, 37 år og projektleder.

"Mindfulness-kurset har været med til at give mig den fornødne opmærksomhed på det direkte forhold mellem krop, tanker og følelser – og at kunne skille dem ad. Det giver mig på én gang mere ro, fokus og energi til at håndtere udfordringerne i mit privat- og arbejdsliv. Isabella har været en fantastisk guide i denne proces!" Lisbeth, 40 år

"Mindfullness-kurset har været en "ny start" på min hverdag. Mindfulness har lært mig at leve mere i nuet og ikke altid bekymre sig om fremtiden – som man jo alligevel ikke kan forudsige! Jeg har ligeledes opnået stor insigt i, hvordan meditationen medvirker til at få overskud, kontrol og løse personlige konflikter. Jeg kan kun berette, at alle burde have indsigt i denne skat, og Isabella er en fantastisk coach. Jeg håber, det er anvendeligt for dig – og jeg håber virkelig, at folk kan læse sig frem til, hvor stor en betydning mindfuldness har været for mig. Christina, 27 år og indkøber.

Vi har deltaget i et 8 ugers kursusforløb i Mindfulness Meditation hos Isabella. Det primære formål med vores deltagelse var at få nogle værktøjer til at imødegå dagligdagens stress og jag, således vi ikke fortsat skulle styres af det, vi ”skulle” nå, men i stedet kunne flytte fokus over på det, som vi gerne ville fylde vores liv med. Tillige havde vi behov for at få fat i nogle af de mekanismer, der styrede vores tanker, vores adfærdsmønstre og vores handlinger. Endelig havde vi behov for nogle ”oplevelser” sammen, der kunne give os et fælles referencepunkt i vores dialog med hinanden. Efter kursusforløbet på 8-uger er formålet med vores deltagelse mere end indfriet. Det er faktisk blevet indfriet i en sådan grad, at det er, som om vi er startet på en frisk sammen og har fået skabt et fælles fodslag og en fælles forståelse omkring vores samliv.

 Vi har fået præsenteret en værktøjskasse med forskellige teknikker og har kunnet plukke af dem, der har passet os bedst. Vi har lært at fokusere på hinanden og være til stede overfor hinanden, når behovet opstår. De forhold, som tidligere blokerede for, at vi kunne/havde tid til at lytte til hinanden må nu vente til, efter vi har fået talt sammen.

 Vi har lært, hvor effektiv meditationen er til at få fat i negative tankemønstre og bearbejde disse, og hvordan ”automatpiloten” kan deaktiveres, så vi ikke reagerer, som vi altid har gjort. 

 Endelig er mindfulness meditation en gave i forhold til at få ladet batterierne op på relativ kort tid – det er næsten at sammenligne med et "powernap". Blot med den væsentlige forskel, at du er bevidst om og selv kan bestemme, hvad din hjerne og dine tanker er fyldt med under meditationen. Altså bliver det som oftest en god og positiv oplevelse at meditere – også selvom emnerne eller tankerne ikke nødvendigvis er positive. Du kan nemlig selv vælge den positive tilgang, uanset emnerne eller tankerne. Det kan du ikke i drømme. Allan 45 år og assurandør og Merethe 40 år og HR

Det er en stor gave i min travle hverdag at få lagt små stoppesteder og åndehuller ind, hvor jeg tager en pause for bevidst at vende energien indad og stoppe tankestrømmen. Meditation er blevet en uundværlig del af mit liv. Min koncentration er styrket og jeg har fundet en indre ro. Jeg er mere til stede i nuet og kan slippe de tanker, der før kunne terrorisere både dag og nat. Isabella har lært mig redskaber, så jeg kan være til stede i nuet og mærke livet, som det er, fra øjeblik til øjeblik.” Pernille, 46 år og selvstændig.

Jeg har fået nemmere til latter – ja, jeg synes at latteren ligger lige først for, når jeg er i god gænge med meditation. Jeg er mildere og lettere. Kirsten, 48 år og designchef.

 
 
 

ISABELLA SOFIA PEDERSEN  •  CHR. KIERS PLADS 2, 3TH  DK-8000 ÅRHUS C  •  TLF: +45 26 175 164  •  EMAIL: INFO@ISABELLAPEDERSEN.COM